Juleafslutning 2016

I aften er det tid til juleafslutning og dermed sidste gang vi mødes i denne termin.
Traditionen tro er der ‘indoktrinerende Odd Fellow QUIZ’, hvor medlemmerne bliver hørt i deres Odd Fellow viden (og i en masse de ikke har en chance for at vide). Men det er en quiz med 3 svarmuligheder, så man kan da gætte sig igennem.

Tidligere spørgsmål har bl.a. været:
– Hvilken af følgende hverv har palæet aldrig været brugt til? (Hospital, bordel, skole)
– Hvor meget betalte Odd Fellow Ordenen i sin tid for palæet, i 1900? (250.000, 500.000, 1.000.000 kr.)
– Hvad er prisen på hospice vinen? (50, 65, 80 kr.)
– Hvornår er palæet opført? (1720’erne, 1750’erne, 1780’erne)
– Hvem får credit for ordenens indførelse i Danmark? (Julius Meyer, Ludvig Meyer, Emil Rasmussen)
– Hvem er herre loge nr 4? (Union, Progress, Scandinavia)
– Hvilket postnummer ligger palæet i? (1160, 1260, 1280)
– Hvor mange Odd Fellows faldt under 2. verdenskrig? (7, 9, 10)
– Hvilken dame loge findes ikke mere? (Nr 48 Perlen, Nr 93 Estrid, Nr 78 Coron)
– I hvilken periode forgik gradsarbejdet på tysk i Danmark? (1878-84, 1884-1898, 1892-1902)
– Hvad er et fribrev? (Frihed fra en loge – altså man må forlade den, Frihed til at danne en lejr, Frihed til at danne en loge)
– Hvor mange stillere kræver et fribrev? (5, 6, 7)
– Hvilket land skylder vi æren for den europæiske storloge? (Holland, Norge, Danmark)
– Herreloge nr 1 blev slået sammen med en anden loge, hvad er det ‘nye’ navn? (Valdemar af Danmark, Herluf af Scandinavien, Saxo af Danmark)

Formanden synes selv hun har lavet fantastiske spørgsmål frem til nu, men er altid på jagt efter nye interessante vinkler/spørgsmål. Hvis I har nogle, så send dem på mail til for@fremtidenkbh.dk (for medlemmerne skal jo ikke kunne researche på forhånd).

Og burde vi ikke lave en vandrepokal? Så kunne det vindende medlem få sit navn foreviget, for det er lidt af en præstation at svare rigtigt..

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *