Invitation til Juletræsfest 2019

Ungdomsforeningen Fremtiden nr. 1 inviterer til den traditionelle juletræsfest for børn og voksne. Vi har igen i år inviteret julemanden og nissemor. De glæder sig allerede til at danse om juletræet og til at give alle børnene en fortryllende dag.

Arrangementet finder sted den 23 november kl. 11.00 – 14.00

Børnene samles i havestuerne, mens de voksne indtager deres pladser i den smukke koncertsal. Derefter marcherer julemanden og julemor og alle børn sammen ind i salen, hvor resten af arrangementet vil foregå. De klippe-klistre glade voksne vil have mulighed for at lave sit eget stykke julepynt og bidrage til udsmykningen af vores juletræ.

Til børnene vil der være julegodter, æbleskiver, sodavand/juice/kakao og en julegave fra julemanden. Til de voksne vil der være æbleskiver og kaffe/te/gløgg. Der er naturligvis også mulighed for at købe sodavand, øl og vin i baren.

Prisen for arrangementet:

Voksne         kr. 110

Børn              kr. 110

Tilmelding sker ved henvendelse til for@fremtidenkbh.dk, hvorefter man vil få udleveret kontooplysninger. Tilmeldingen er bindende og skal ske inden den 13. november 2019. Når overførelsen laves, er det vigtigt, at der tydeligt anføres afsendernavn, logenummer og logenavn. Der kan også overføres via Mobilepay. Dette gøres ved at angive ’box86250’ som afsender. Tjek at boksen hedder ’Juletræsfest’, så er det nemlig den rigtige. Ved bestilling af børnebilletter skal vi gøre opmærksom på, at arrangementet henvender sig til de mindste. Når børnebilletter bestilles, oplyses barnets navn og alder af hensyn til julegaverne. Traditionen tro vil overskuddet gå til et velgørende formål, der vil blive afsløret på dagen.

Findes der brødre eller søstre, som har lyst til at bidrage til underholdning, så hører vi meget gerne fra jer!

Da julemanden og mange andre har parkeret deres slæde ude foran Odd Fellow Palæet og i de omkringliggende gader, kan det være besværligt at finde en parkeringsplads. Heldigvis er der et P-hus i Dronningens Tværgade lige over for palæet.

Glade julehilsener

Medlemmer af Ungdomsforeningen Fremtiden nr. 1

Kommenter

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *